torsdag den 13. oktober 2016

Efterårsferien står for døren og det fejres med ubegrænset lån på Læs og lyt med eReolen Go! i hele oktober.
EReolen Go! er fuld af læseoplevelser for børn. Børnene har fået deres eget site med lydbøger og e-bøger. På eReolen Go! kan du låne e-bøger og lydbøger fra biblioteket. Her finder du børnematerialer fra eReolen med særlig henblik på børn og unge mellem 7-14 år.

Med eReolen Go! vil bibliotekerne styrke børns læselyst og læsefærdigheder via en lettere adgang til digitale bøger på mobile platforme og målrettet formidling.

Læs og lyt alt hvad du kan hele oktober – læs mere:
Klik her

 

mandag den 3. oktober 2016

Clio Online laver læseguides

På Clio Onlines portaler, som vi på Vester Hasing skole har adgang til i dette skoleår, er der lagt læseguides ind i de enkelte undervisningsforløb. I forbindelse med en tekst, der skal læses, er der lagt forskellige øvelser ind, som skal træne før-, under- og efter-læsningen. Læseguiden aktiveres ved at klikke på ikonet med hatten i højre side, og i løbet af en tekst vil der typisk være 3-4 øvelser.
Eksemplet herunder er taget fra et forløb om Jægerstenalderen fra historiefaget for 3-4.klasse

torsdag den 26. maj 2016

Gratis børnebøger til sommerferien - se her!

Følg linket og så er der sommerferielæsning til børnene - men voksne må også gerne læse med :-)


mandag den 11. april 2016

FrontRead i 5. og 7. klasserne

I øjeblikket er vores 5. og 7. klasser ved at afprøve appen/programmet FrontRead. Hvis vi synes materialet er alle pengene værd, vil vi afprøve det i flere klasser på mellemtrinnet og i udskolingen efter sommerferien.



FrontRead er en læsetræningsapp, som arbejder med både læsehastighed og læseforståelse. Her kan du læse mere om FrontRead.

tirsdag den 15. marts 2016

Gratis adgang til Gyldendals portal om faktabøger

På Vester Hassing Skole har vi de næste måneder gratis adgang til fagbog.gyldendal.dk


Der er adgang til over 100 fagbøger med tilhørende opgaver, og der er også mulighed for at oprette forløb i skriveværksted eller læsning.
I biblioteket kan man vælge mellem forskellige serier faktabøger, og der er en rigtig god og autentisk oplæsningsfunktion:-)

onsdag den 10. februar 2016

Arbejde med litteratur på 1. årgang

Vi har lige holdt et oplæg på lærerseminariet: "Arbejde med litteratur på 1.årgang" om dialogisk læsning med læringsmål, ugeskema, handlingsbro og evaluering.