Læsning i indskolingen

Sprog og læsning i 0. klasse

Sådan kan der arbejdes med målene i 0.klasse:
Dialogisk læsning er et vel anvendt redskab i 0.klasse i forhold til at fremme læsning og sproglig bevidsthed hos børnene. De bliver udfordret i det sproglige samspil der opstår, når der stilles spørgsmål til en tekst undervejs i læsningen. Dialogisk læsning bygger på før-læsning, under-læsning og efter-læsning af en tekst. 
I 0.klasse anvendes blandt andet Lotte Sallings "Aktive fortællinger, rim og remser", som tager udgangspunkt i legende fortællinger, hvor børnene aktiveres i både sproglig opmærksomhed og bevægelse.

Følgende apps fra blandt andet Gyldendal arbejder med bogstav-lyd forbindelser og typiske småord, og de kan med fordel anvendes i 0.klasse:

På  DR Ramasjang findes flere små film med Hr. Skæg, som er både underholdende og lærerige i forhold begynderlæsningen i indskolingen - disse har særligt fokus på de enkelte bogstaver i alfabetet.

Læsning i 1. og 2. klasse

Læsebogssystem i indskolingen:

På Vester Hassing skole arbejder alle klasser i indskolingen med læsebogssystemet: "Den første læsning". Dette system bygger på lydrette ord, ordgenkendelse, de mest almindelige læse- og staveregler samt teorien om, at man lærer at læse ved at læse. I forhold til målene for læsning i 1. og 2. klasse er det især indenfor områderne afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse, at "Den første læsning" hjælper børnene på vej i bestræbelserne på at opfylde målene.

Sådan kan der også arbejdes med målene i 1. og 2. klasse:

Finde tekst

I starten vil det oftest være læreren, som vælger passende tekster til eleven, men efterhånden skal eleven selv lære at finde tekster af passende sværhedsgrad. Anvend eventuelt læsløs.dk på I-pad hvor børnene kan vælge efter niveau i LIX. Læs mere om LIX og LIX-tal på bloggen her. I selvstændig læsning skal eleven kunne læse 95% af ordene rigtigt. Brug eventuelt 5 finger reglen til valg af tekst.

Forberedelse

For at fremme forforståelsen hos eleven kan man anvende enkle førlæsestrategier på klassen som for eksempel at se på billeder og overskrifter samt inddrage elevens egen viden og erfaringer med et emne, inden man læser en ny tekst. Følgende ark fra Gyldendals danskportal for indskolingen kan eventuelt anvendes:

Afkodning

Der skal være fokus på at lære eleven sammenhængen mellem bogstav og lyd i ordlæsningen. Ord i en ny tekst, som eleverne vanskeligt kan læse på egen hånd, kan fremhæves og gennemgås.

Eleverne skal lære bogstavernes mest almindelige kontekstbetingede udtalelser og stavemåder - det kan ske ved øvelser og træning ud fra lærerens gennemgang på klassen. Følgende apps er gode at anvende i træning af bogstav-lyd forbindelse og kontekstbetingede udtalelser og stavemåder:

Sprogforståelse

For at fremme sprogforståelsen i tekster, kan man arbejde med begrebskort, tankekort eller dagens ord. Svære ord i en ny tekst kan på den måde forberedes - både i forhold til afkodning og forståelse. Eleverne kan indgå i aktiviteter, hvor der specifikt arbejdes med ords betydning og teksters måde at beskrive for eksempel personer, steder eller fænomener. Der kan arbejdes med begreber som synonymer, antonymer, positiv og negativ ladning af ord og associationer til ord.

dansk0-2.gyldendal.dk.

Tekstforståelse

Fase 1: Stil spørgsmål til teksten - både på linjerne, mellem linjerne og bag linjerne. Teksten kan også inddeles i afsnit, som får overskrifter eller der kan tegnes til. På den måde kommer der fokus på indholdet i en tekst. Ved at læse fx fagtekster og eventyr kan der arbejdes med henholdsvis informerende og fortællende teksters struktur.

Fase 2: Ved at anvende et alsidigt udvalg af tekster, kan elevernes evne til at udbygge teksterne og skabe sammenhæng ud fra egen viden udbygges. Tekstforståelsen kan understøttes af enkle skabeloner som fx en handlingslinje/handlingsbro. På den måde synliggøres fiktive teksters tredeling i indledning, handling og afslutning.

Sammenhæng
Fase 1: Elevens udbytte, oplevelse og opfattelse af en tekst er vigtig, da disse skal sammenholdes med elevens viden, holdninger og erfaringer. Efter-læsningen er her vigtig, da der tales om netop elevens opfattelser af teksten og derudfra stilles spørgsmål enten mundtligt eller skriftligt, som får eleven til at skabe sammenhæng. Logbog eller præsentationer kan eventuelt bruges, og der kan med fordel anvendes børnestavning, som fokuserer på indhold.

Fase 2: Eleverne skal til en vis grad selv kunne formulere og besvare reflektions-spørgsmål til en tekst, således at de kan argumentere enten mundtligt eller skriftligt over, hvad de undrer sig over eller hvorfor de godt kan lide den. Denne evaluering kan ske gennem spørgeskema, gruppearbejde, logbog, m.m.