VAKS står for VælgAfKodningsStrategi
Vaks er et undervisningsprogram, der programmerer elevens tilegnelse af en række basale ordlæsefærdigheder med udvikling af metakognitive strategier i læsearbejdet.
Programmet følger en stram struktur, der indeholder repetition af indlært materiale, introduktion til nyt materiale, læse- og stavearbejde i elevbogen, dagens tekstarbejde samt en sprogleg.
Materialet er udviklet til undervisning af ordblinde/dyslektiske børn. Formålet er at afgrænse læsearbejdet, så opgaven bliver mere overskuelig for eleverne og lære, at ”lange ord blot er mere af det, de allerede kan”.
Vores erfaring har været, at elever, som ”snubler” i læseprocessen, og som måske har nogle dyslektiske træk eller har andre funktionelle læsevanskeligheder, profiterer af et VAKS kursus med læring af forskellige angrebsstrategier – den gængse stavelsesstrategi med opdeling samt følgende
5 ordlæsestrategier:
Lyd for lyd:
Lyd for lyd er en basal lydstrategi, som er velegnet til at læse lydrette ord. Eleven finder vokalen og siger vokalens lyd. Eleven forsætter i læseretningen fra vokalen og ud og tilføjer derefter konsonanter i forlyd.
Rim:
Rim er en analogistrategi, som er velegnet til at læse ikke lydrette ord i analogi med ord der rimer. Eleven genkender rimdelens udtale ved hjælp af et nøgleord. Derefter læser eleven der konkrete ord i analogi med nøgleordet ved at rime sig frem.
Vokalalarm:
Vokalalarm er en vokalstrategi, der er velegnet til at læse ikke lydrete ord med fokus på vokalbogstavernes udtalevarianter. Eleven indlærer to alarmord til hver vokal, som repræsenterer de hyppigste vokaludtaler. Derefter læser eleven der konkrete ord ved at afprøve de to vokaludtaler i ordet.
Klip:
Klip er en morfologisk strategi, som er velegnet til at læse ord med velkendte danske morfemer. Eleven lærer at genkende og isolere forstavelser og afledningsendelser i ord med flere morfemer. Derefter læses resten af ordet ved hjælp af de øvrige strategier.
Spion:
Spion er en genkendelsesstrategi, som er velegnet til at læse lange ord med flere morfemer. Eleverne arbejder metakognitivt ved at kigge på ordet og isolere elementer, som de umiddelbart genkender. Derefter læses resten af ordet ved hjælp af de øvrige strategier.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar